bevidsthed, bevidsthed, bevidsthed

June 17th, 2009 | Kategorier: Bøger, Spirituelle bøger | Tags: ,

En discipel gik til sin mester og sagde: ”Kan du sige mig et viist ord?” Kan du sige mig noget, som kan lede mig i hverdagen?” Det var mesterens dag i stilhed, så han tog et stykke papir og skrev: ”Bevidsthed”. Da disciplen så det, sagde han: ”Det er for kort. Kan du ikke uddybe det lidt?” Så tog mesteren papiret igen og skrev: ”Bevidsthed, bevidsthed, bevidsthed”. Disciplen sagde: ”Ja, men hvad betyder det?” Mesteren tog igen papiret og skrev: ”Bevidsthed, bevidsthed, bevidsthed betyder – bevidsthed.”

Anthony De Mello er en af de sjældne kapaciteter, der får os til at åbne øjnene.

Provokerende direkte, morsom og opløftende taler han om, hvorledes vi lader os styre af behov for anerkendelse, succes og penge, og hvordan vi begrænser vores muligheder, hver gang vi tror, vi ved, hvad der er bedst. Han påpeger klarsynet og præcist tilværelsens absurditeter og udstiller det sindssyge ræs, de fleste af os er en del af og tager for givet.

Ifølge De Mello er der ingen, der kan vise os, hvordan vi skal leve, for det vil blot være en ny teknik, en ny programmering, men vi kan lære at iagttage os selv og på den måde bringe os ud af illusionernes fængsel, se klarere, se verden som den smukke symfoni, den altid har været.

De Mello var indisk jesuiterpræst og psykoterapeut og indtil sin pludselig død i 1987 flittig foredragsholder, workshopleder m.m. Han kombinerede traditionelle kristne værdier med indsigter fra Østens religioner. Flere og flere får øje på Anthony De Mellos forfatterskab, der omfatter mere end 10 bøger. Awareness er den mest læste og den første i dansk oversættelse.

Bogen er på 179 sider og indeholder følgende kapitler

1. Opvågnen
2. Hjælper jeg dig på dette retreat?
3. Om den rette form for egoisme
4. Om at ønske lykken
5. Taler vi om psykologi på dette spiritualitetskursus?
6. At give afkald er heller ikke løsningen
7. At lytte og at aflære
8. Godgørenhedens maskerade
9. Hvad tænker du på?
10. God, slet eller heldig
11. Vores illusioner om andre
12. Selviagttagelse
13. Bevidsthed, uden hele tiden at vurdere alting
14. Illusionen om belønning
15. At finde sig selv
16. At skrælle lag af ind til jeget
17. Negative følelser over for andre
18. Om afhængighed
19. Hvordan kommer lykken?
20. Frygt, roden til vold.
21. Opmærksomhed og kontant med virkeligheden
22. God religion – modsætningen til ubevidsthed
23. Etiketter
24. Forhindringer for lykken
25. Fire skridt mod visdom
26. Verden er, som den skal være
27. Søvngængeri
28. Begærlighed efter forandring
29. En forandret person
30. At nå til stilhed
31. At tabe i rotteræset
32. Permanent værdi
33. Ikke begær, men præferencer
34. At klynge sig til illusioner
35. At holde fast ved minder
36. At blive konkret
37. Mangel på ord
38. Kulturel kodning
39. Filtreret virkelighed
40. Frigørelse
41. Afhængig kærlighed
42. Flere ord
43. Skjulte dagsordener
44. At give efter
45. Forskellige landminer
46. Selvets død
47. Indsigt og forståelse
48. Lad være med at skubbe
49. At blive ægte
50. Blandede billeder
51. Uden at sige noget om kærlighed
52. At miste kontrol
53. At lytte til livet
54. Slut med analyse
55. Død – god begyndelse
56. Kærlighedens land

  1. 1 trackbacks