Destruktive følelser

Et usædvanligt samarbejde mellem buddhiske munke, psykologer, filosoffer og videnskabsmænd.

Destruktive følelser: Hvordan kan vi håndtere dem?

En videnskabelig dialog med Dalai Lama fortalt af Daniel Goleman forfatter til følelsernes intelligens.

– Hvorfor optræder tilsyneladende rationelle, intelligente mennesker grusomt of voldeligt?
– Hvad er de dybere årsager til destruktiv adfærd?
– Kan vi lære at leve i fred med os selv og andre?

I Destruktive følelser fremlægges den nyeste viden om disse spørgsmål i en livlig og spændende dialog mellem Dalai Lama og vestlige forskere og filosoffer heriblandt Daniel Goleman, forfatter til Følelsernes intelligens.

Daniel Goleman fortæller om dette møde mellem vestens videnskab og buddhismens dybe indsigter. Han interviewer deltagerne og beskriver med vanlig sans for detaljer de forbavsende resultater af den nye forskning, som udsprang af mødet. F.eks. at man nu med moderne scannere kan påvise positive forandringer i hjernen som resultat af meditation. Og at man i kontrollerede forsøg har konstateret, at selv korte mediationsforløb medfører tydelige forbedringer af testpersonens immunforsvar.

Bogen er opbygget, så den tillader læserne at nyde hele seminaret eller vælge de emner, som de finder mest relevante såsom: ”Opøvelse af følelsesmæssig balance”, ”Følelsernes neurologi”, ”At fremme medfølelse” eller ”Den videnskabelige udforskning af bevidstheden”. Man får mulighed for indefra at følge disse usædvanlige personligheder under arbejdet – ikke mindst Dalai Lama, hvis nysgerrighed, markante spørgeteknik og humor virker som en katalysator for diskussionernes høje niveau.

Destruktive følelser er blevet en fælles medmenneskelig udfordring i dagligdagen i storbyerne og i verdenssamfundet, hvilket de seneste års begivenheder viser med stadig større vægt. Det er på høje tid, at vi gør en indsats for at forstå dem og her fremlægges materiale, der beskriver det, som mange fornemmer inderst inde: Der er en anden måde, hvorpå vi kan håndtere de giftige følelser, så vi bedre bliver i stand til at nyde livet, andre mennesker og vores arbejde. Og vi kan lære børnene det samme, mens de er små.

Ingen kommentar endnu.