Svampe
Svampe:
Rusen
Svampe Rusen eller “trippet” er på mange måder ens ved lsd, kaktus og svampe. Selv erfarne brugere har svært ved at mærke forskel. Forløbet er lunefuldt og præges både af brugerens sindsstemning og af de ydre omgivelser.
Sansningen forstyrres dramatisk, og der optræder hyppigt hallucinationer. Farver og lys flimrer i scenerier med overdådigt eller skræmmende indhold. Omgivelserne ændrer form og farve. Kropsoplevelsen ændres radikalt. De forskellige sansemåder forveksles, så farver kan høres, og lyde kan ses.
Sindstilstanden skifter hurtigt: Fra lykkefølelse til depression eller angst og paranoia, som kan nå panikagtige højder. Brugeren er indadvendt, tiden “går i stå”. Tankegangen er styret af en helt egen logik. Rusen varer i 10-20 timer.
Psykiske skader Hallucinogenerne medfører først og fremmest risiko for psykiske bivirkninger og skader. Det alvorligste er risikoen for en længerevarende psykose, som kan ligne skizofreni og i værste fald kan give en livslang psykisk invaliditet.
Langt hyppigere er “bad trips”, en mareridtsagtig rusoplevelse, som er præget af angst og panik. Et “bad trip” kan vare op til et døgn. Under et “bad trip” er der risiko for, at den hallucinerede bruger forulykker, begår selvmord eller bliver voldelig. Det er meget vigtigt, at en person på “bad trip” er sammen med nogle, der ved, hvad det handler om, og derfor kan berolige. Ved et alvorligt “bad trip” skal man søge hjælp på nærmeste skadestue.
Fysisk risiko De fysiske bivirkninger er normalt milde: søvnighed og kvalme, let stigning i temperatur, puls og blodtryk. Ved meget høje doser kan der dog optræde livstruende forgiftning. Ved mistanke om forgiftning skal man søge hjælp på nærmeste skadestue.
Flashbacks er en ubehagelig eftervirkning, hvor dele af rusen pludselig indfinder sig, uden at brugeren har taget stof igen.
Flashbacks kan optræde flere måneder efter et “trip”. Risikoen for flashbacks øges, hvis man indtager hash eller alkohol, eller hvis man er udmattet eller angst.
Tolerance udvikles ekstremt hurtigt. Der skal derfor større doser til at udløse samme rusvirkning.
Afhængighed Hallucinogener giver ikke fysisk afhængighed med abstinenssymptomer. Nogle kan måske udvikle en psykisk afhængighed af stoffet, dvs. en stærk trang til at genopleve rusvirkningen. Men de fleste brugere bliver hurtigt “mætte” af rusen.
Loven Lsd m.fl. er forbudt at indføre, udføre, sælge, købe, udlevere, modtage, fremstille og besidde. Straffen kan være advarsel, bøde eller fængsel.
Det er også værd at vide Hallucinogener kaldes også for psykodelika eller bevidsthedsudvidende stoffer. Mennesket har anvendt hallucinogene planter siden oldtiden. Fra europæisk middelalder kendes bulmeurt, pigæble og snerle. I Mellemamerika og Mexico har svampe og kaktus en lang og farverig historie som led i religiøse ritualer. Peyote indgår i dag i sakramentet i den indianske Native American Church. Flere stater i USA tillader fortsat denne praksis med henvisning til religionsfriheden.
Lsd var gennem 1950′erne og 60′erne genstand for udforskning, bl.a. i en række forsøg med lsd-behandling af psykiatriske patienter. Også i Danmark blev lsd anvendt forsøgsvis i behandlingen. Det viste sig imidlertid, at stoffet i flere tilfælde medførte selvmord eller psykoser. De fleste lande forbød brug af stoffet i starten af 1970′erne. I 1986 vedtog Folketinget “Lov om erstatning for skader ved lsd-behandling”. Siden har 154 personer fået tilkendt erstatning.
Nye stoffer med let hallucinerende virkninger er dukket op gennem de sidste år, nemlig de såkaldte designer-drugs. læs mere om det under ecstasy.
Hallucinogener er et fælles ord for stoffer som lsd, meskalin og psilocybin. Stofferne er forbudt efter narkotikalovgivningen. Det er stoffer, der giver en rus med en kraftig forvrængning af sanseindtryk og tankegang. Brugeren synker ind i en indre, drømmeagtig oplevelsesverden med ukontrollable tanker og hallucinationer. Rusen er lunefuld og uforudsigelig. Den kan veksle mellem lykkesyner og voldsom angst med panikreaktioner (bad trips).
Hallucinogener kan hos enkelte udløse længerevarende psykoser, som ligner skizofreni. Mere almindeligt er eftervirkninger i form af flashbacks, hvor rusen pludselig vender tilbage, uden at man har taget noget stof.
Brug af hallucinogener som rusmiddel dukkede op i 60′ernes hippiekultur i USA og spredtes med den til Europa. Brugerne søgte det, de kaldte stoffernes “bevidsthedsudvidende” virkning. I Danmark har brugen af hallucinogener været ret begrænset. Den begrænsede brug er til dels kulturelt bestemt, men skyldes også stoffernes skræmmende og skadelige virkninger.
LSD står for lyserg-syre-diethylamid. Dette syntetiske stof blev først fremstillet i 1938 udfra kemiske forbindelser i meldrøje-svampen. Dosis er uhyre lille: 25-300 mikrogram (dvs. milliontedele gram). Lsd er derfor ofte indeholdt i trækpapir eller en sukker-knald, som spises.
MESKALIN findes i peyote-kaktusen, som er almindeligt udbredt i det sydvestlige USA og Mexico. Topknoppen presses til en lille hård skive, som blødes op i munden og spises.
PSILOCYBIN findes i flere svampearter. Indholdet af aktivt stof varierer meget mellem arterne. Opnåelse af rusvirkning er forskellige fra person til person.
